Il capo / chefen

Nicola Arena – er il capo for Pizzeria Imperia. Han drog mod Danmark i 1992, og har aldrig fortrudt. Han har gennem en lang årrække, arbejdet på diverse italienske restauranter og pizzeriaer, og valgte i 2014 at blive sin egen chef. Han elsker at kombinere den nordiske og den italienske madkultur. Dette bliver tydeligt, når man dykker ned i menukortet, hvor nogle af hans skønne italienske pizzaer og sandwicher får et strejf fra det nordiske køkken. Hans kærlighed til mad kom ind med barneskeen, da begge hans forældre altid har kræset for at den mad, han og hans søskende satte tænderne i, var af bedste kvalitet. Endvidere har familien gennem flere generationer båret videre på italienske bagetraditioner, og som prikken over i’et, var il capos morfar pizzabager i en by i hjertet af Imperia. Il capo rejser hvert år til Italien, for at besøge sin store italienske familie i området Imperia, og bliver her altid inspireret til at opdatere menukortet, med nye spændende smagsoplevelser.

Med åbningen af Pizzeria Imperia, er det Nicola Arenas mål, at bringe sin kærlighed for det italienske køkken videre til alle der ønsker at forlænge ferien, spise lækker italiensk mad, eller blot er på farten, men med et ønske om, at nyde et godt og solidt måltid mad.

Friske råvarer og et enestående italiensk håndværk

Hos Pizzeria Imperia giver vi os altid god tid, når vi udvælger de ingredienser, som skal bruges til pizzaer, sandwiches, salater, lasagna eller pastaret. Vi handler flere gange ugentligt, for at sikre et overbevisende udvalg af de bedste råvarer, når vi skal lave din italienske favorit mad. Vores indkøber er oplært i at selektere i udvalget af råvarer, hvilket resulterer i at vores parmaskinke, salami, oste, tomatsovs og mange andre lækre værdifulde råvarer, åbenlyst er indkøbt med en stor portion madglæde. Vi gør alt, for at få fingrene i de bedste råvarer, så vi altid kan sikre din italienske madoplevelse! Vores råvarer er altid friske, og vi bestræber os altid på at benytte nogle af Italiens lækreste råvarer når vi laver frokost, aftensmad, eller en lækker snack til dig. Vores dej er lavet med italiensk mel, hvilket sikrer den lækre sprøde bund, med den kendte luftige skorpe, som er kendetegnet ved Pizzeria Imperias pizzaer samt sandwicher.

Vores velkendte, unikke og smagfulde dej

Du er altid velkommen til at købe vores dej, sådan at du kan trylle din helt egen unikke pizza frem for gæster, familie eller kæreste, i præcis de omgivelser du ønsker, og hermed kan du bringe Pizzeria Imperias velkendte smag med til Jylland, Fyn – ja, du kan vælge at tage den med, præcis derhen hvor du ønsker at trylle en lækker smagsoplevelse frem, med hjælp fra vores velforberedte dej.